Stress udnævnt til stor folkesygdom

Stress er et stort og stigende problem i hele verden. Verdenssundhedsorganisationen WHO forudser, at stress sammen med depression vil blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. I Danmark nærmer stress sig samme problemniveau som depression, og stress er udnævnt til at være en ny, stor folkesygdom.

En række danske læger specialiserer sig i stressforskning og stressbehandling, og der er oprettet specielle stresscentre på landets sygehusafdelinger. For tiden har medierne et stort fokus på området, og samtidig bliver der skrevet mange bøger om emnet.

Men trods opmærksomheden, er det svært at sige noget præcist om udbredelsen og graden af stress blandt danskerne. Der foreligger mange små undersøgelser, som forsøger at belyse graden af stress i mindre grupper, men på nuværende tidspunkt fremgår der desværre ikke nyere nationale undersøgelser eller retningslinjer for, hvordan man skal forholde sig til problemstilingen på et mere generelt plan.

 

Hvad er stress for en størrelse?

Ifølge ICD – 10 systemet (International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems) tilhører stressgruppen F40-49. Gruppen beskrives således: nervøse –  og stressrelaterede tilstande heri psykisk betingede legemlige symptomer. Det er samme gruppe som depression, angst og fobier.

Stress findes i kategorien psykosomatiske sygdomme, hvilket betyder, at symptomerne viser sig både psykisk og fysisk. Men når vi skal belyse stress, er det vigtigt at skelne mellem positiv og negativ stress.

Positiv stress er en tilstand der er kortvarig, hvilket ofte optræder, når du er i en situation, der kræver særlig meget opmærksomhed. Det medfører, at du er i stand til at klare situationen og er beredt. Det kan være praktisk i forbindelse med en vigtig opgave eller i en social kontekst, og i særdeleshed i en livsnødvendig og farlig situation.

Negativ stress er en tilstand, der er længerevarende, hvilket skyldes længere tids psykisk belastning. Du kan føle, at du ikke lever op til forventningerne, der bliver stillet. Ofte er du tilbøjelig til at ignorere de første symptomer:

  • Dårligt humør
  • Irritabilitet
  • Koncentrationsbesvær
  • Uregelmæssig søvn
  • Træthed

Den negative stress opleves i stigende grad over alt i samfundet. I skoler og institutioner for børn og unge, på arbejdspladsen, i trafikken og sågar i hjemmet. Eksperterne er alle enige om, at en væsentlig årsag skal findes i et stadigt højere krav om tempo og effektivisering. Derfor er det vigtigt, at hver enkelt overvejer hvilke muligheder man har for at bekæmpe stress i sin egen livssituation. Vi har udarbejdet 10 gode råd som du kan læse her.

 

Koges stress ned til tal, ved vi følgende:

  • Hver dag er 35.000 danskere sygemeldt pga. et psykisk dårligt arbejdsmiljø. Det kan resultere i stress, depression, udbrændthed og psykosomatiske symptomer.
  • Hver dag oplever 430.000 danskere, svarende til 10-12 % symptomer på alvorlig stress.
  • I 2010 blev det belyst, at ca. 12 % af danskere på 15 år og over oplevede nervøsitet eller stress, svarende til 500.000 personer.
  • 250.000-300.000 danskere lider af alvorlig stress.
  • 500.000 danskere føler sig udbrændt på jobbet pga. stress.
  • 1400 danskere dør hvert år grundet stress på arbejde.
  • 30.000 hospitalsindlæggelser om året pga. stress.
  • Hver femte der bliver syg af stress risikerer at miste sit job.
  • 56% af alle ledige oplever ledighedsstress.
  • 3000 personer hver år bliver førtidspensioneret grundet stress.
  • Ubehandlet stress forårsager over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser.

Det er tankevækkende og bekymrende store tal, som har store konsekvenser for individet, familien, virksomhederne og samfundet. Udfordringerne vokser, og der er brug for en indsats der involverer hele Danmark –  Forebyg Arbejdsskader har udviklet trivselspakken, der forsøger at imødekomme udfordringerne, som stress medfører. (se her).

Har du stress? 

Har du stress, og er du ikke i stand til at håndtere den, så kan stress udvikle sig til angst og depression. Fysisk kan stress medføre hjerteproblemer, hovedpine, ondt i maven mm. Derfor er det vigtigt, at man gennem sygdomserkendelsen får lavet en handleplan, der kan hjælpe med at ændre livsstilen, der har ført til stress. Her kan mulig terapeutisk hjælp også være en del af behandlingen.

Du kan finde alle Forebyg Arbejdsskaders sundhedspakker her:

 

Referencer

 

Skrevet af Sten Thiim Hansen

  1. 15/01-2018

 

Stop stress – 10 gode råd

Forebyg Arbejdsskaders 10 bedste råd til at forebygge og reducere stress.

Når du er stresset, arbejder din hjerne hurtigere. Den er fokuseret på at løse stresssituationen. Tankerne summer rundt i dit hoved. Det er vigtigt, at du lærer at tage kontrollen over stress.

Her er Forebyg Arbejdsskader/ vores 10 bedste råd til at forebygge og reducere stress.

Selverkendelse
Selv Supermand har brug for energiopladning ved solens varme stråler, så hvorfor skulle du ikke også have det? Du skal acceptere, at det er okay at føle sig stresset, mangle overskud, være ked af det, være sur osv. MEN, presser du tankerne og følelserne længere ned i ”livets rygsæk” og ufortrødent forsætter din færd i livet, så bliver du straffet senere, uanset hvem du er.

Skab et overblik
Lav et skema over din uge, og find ud af, hvad din tid bliver brugt på. Du bliver med stor sandsynlighed først bevidst om, hvor meget du ”skal” nå i løbet af en uge, når du visuelt kan se, hvad du bruger din tid på.

Prioriter din tid både arbejdsmæssigt og privat
De fleste af os har mere, vi vil og skal, end vi kan nå. Spørg dig selv, hvad der betyder noget for dig, og hvem du gerne vil bruge din tid sammen med? Det kan være svært at sige nej til andre, når de spørger, om du kan hjælpe, eller vil deltage i en begivenhed, men stop op, mærk efter, og hjælp dig selv, før du hjælper andre.

Egen omsorg
Mange mennesker er dårligere til at passe på sig selv, end de er til at tage vare på familie og arbejde. Hvad giver dig energi? Mærk efter og brug tid på det, gerne flere gange i ugen!

Fysisk aktivitet
Når du er fysisk aktiv, reducerer du dine stresshormoner. Det kan være hårdt at finde overskud til fysisk aktivitet, når der er mange bolde i luften, men prioriter og træn evt. med en god veninde/ven. I fællesskab kan I holde hinanden op på træningen. Husk, at træningen ikke skal være hård, men af moderat intensitet – Du skal kunne slappe af mentalt.

Mental afslapning
Bevæg dig ud i naturen. ”Naturens helbredende kræfter” er flere gange blevet belyst gennem videnskabelige undersøgelser. I 2016 udkom et større litteraturstudie, der samler op på videnskabens undersøgelser psykiske problemstillinger, og konklusion er tydelig: Naturen har en ”helbredende effekt”.

Få styr på din søvn – skriv alt ned
Sover du nok? Det er individuelt, hvor meget søvn du har brug for, men stress øger behovet for hvile. Tag små ”powernaps” i løbet af dagen og gerne med benene oppe. 5-10 minutter er nok. Har du svært ved at finde ro for tankemylder, så skriv alt ned. Din hjerne skal ikke være en opslagstavle, kalender, huskeliste mm.

Dagsorden for i morgen
Brug de sidste 15 minutter af din arbejdsdag på at lave en dagsorden for opgaver i morgen. Det gør det nemmere for dig at slippe af med tankemyldret relateret til arbejde og tanken ”i morgen skal jeg huske at…” forsvinder forhåbentlig. Du kan muligvis ikke nå alt, så prioriter det vigtigste først.

”Pyt”
Se om du kan indtage helikopter-perspektivet på din situation, og find herefter ud af, hvad du kan påvirke, og hvad du ikke kan påvirke. Her er ordet ”PYT” et godt ord at minde dig selv om, for hvis du ikke kan påvirke din situation handler det om at rette fokus på noget andet.

Et langt og sundt liv
Du får forhåbentlig et langt og godt liv arbejdsmæssigt som privat. Derfor skal du have balance i alle områder i dit liv. Et negativt område kan påvirke og skubbe negativt til den samlede balance.

Du kan hente alle rådene her: Forebyg Arbejdsskaders 10 bedste råd til at forebygge og reducere stress.

Forebyg Arbejdsskader arbejder aktivt på at øge trivslen hos de danske medarbejdere, se vores trivselpakke her

Kilder:

  • Rapport: Natur og grønne områder forebygger stress af Karsten Hansen & Thomas Nielsen, 2015.
  • BRAGG, R., ATKINS, G. 2016. A review of nature-based interventions for mental health care. Natural England Commissioned Reports, Number204.

Hjemmeside:

http://www.sind.dk/stress

http://www.stressforeningen.dk/stress-og-statisti

Skrevet af Sten Thiim Hansen

d. 05/01-2018

Slip af med forkølelsen

SNØR LØBESKOENE OG SLIP FORKØLELSEN: MOTION HOLDER DIG RASK OG FORKORTER SYGDOMSFORLØBET

Året er lige begyndt og fitnesscentrene er proppet med nytårsforsæt og gode intentioner. Desværre er januar samtidig højsæson for forkølelser, som hurtigt kan sætte en stopper for dine gode intentioner – men dette burde faktisk ikke være tilfældet.

Kroppen har godt af at være i bevægelse, uanset om du er syg eller er ej – faktisk kan moderate mængder af træning ligefrem afkorte sygdomsperioden.

Vi har hørt det alle sammen ”Hvis du er for syg til at arbejde, kan du heller ikke motionere eller dyrke idræt”. Men det er faktisk ikke nogen god ide at gemme dig under dynen hele dagen, hvis du føler feberen gribe dig og næsen løbe. Inaktivitet er i sig selv altid en dårlig løsning.

Undersøgelser viser, at hvis du er fysisk aktiv, har du et kortere sygdomsforløb ved forkølelse. Samtidig bliver du sjældnere syg. Det modsatte gør sig gældende, desto mere inaktiv du er. Den kortere sygdomsperiode hos fysisk aktive kan være som følge af en sund livsstil og hermed et bedre immunforsvar, men kan også være som følge af motion udført under sygdomsforløbet.

Når kroppen er ramt af en forkølelse indtræffer hvad der kaldes en inflammatorisk tilstand, hvori der frigøres en lang række af signalstoffer og hormoner. Mange af de symptomer vi oplever, når vi er forkølede (så som løbende næse, ondt i halsen mv.) er ikke som følge af forkølelsesvira, men et direkte resultat af denne inflammation. Inflammationen er kroppens eget forsøg på at bekæmpe virusinfektionen

Udover ondt i halsen kan inflammationstilstanden medfører ømme led og muskler. Motion frigiver en lang række af signalstoffer, som ikke bare lindrer smerten, men også aktivt bekæmper inflammationstilstanden. Da inflammation også har en  positiv virkning kan længerevarende motion ikke pårådes, mens moderate mængder af træning vil hjælpe kroppen til at genfinde sin normal tilstand og forkorte sygdomsforløbet.

I et forsøg med rotter var der en markant reduceret dødelighed ved moderate mængder (20-30 min) af motion kort efter en virusinfektion, hvorimod længere (2,5 timer) træningspas øgede dødeligheden. Ligeledes havde de moderat aktive rotter færre sygdomssymptomer end både de mest aktive og de passive rotter.

Motion kan være en vigtig modgift mod forkølelsessymptomer for alle. Uanset hvor gammel man er. Men motion er særligt vigtigt for ældre mennesker, hvor en øvre luftvejsinfektion kan få fatale konsekvenser. Det er derfor vigtigt at holde sig i gang, for gode motionsvaner kan potentielt redde liv.

4 gode råd til at blive hurtigere rask:

1) Dyrk motion 20-30 minutter om dagen mens du er syg, hvis du ikke er vant til at dyrke idræt eller sport kan en frisk gåtur i nabolaget være nok, det skal bare være nok til at du trækker vejret hurtigere end normalt og/eller begynder at svede lidt.

2) Hvis du er aktiv idræt/sports- udøver, kan du udføre din normale sportsgren, men med lidt nedsat intensitet og ikke af en varighed på meget over en time. Vær dog opmærksom på smitterisiko hvis du træner i tæt kontakt med andre.

3 Husk at selvom motion er godt i sygdomsforløbet, skal du altid lytte til din krop, Hvis du lider af en kronisk sygdom eller af anden årsag er bekymret, bør du altid søge læge.

4) Hvis du er hårdt ramt af forkølelse vil det være svært at komme igang, men allerede efter femten minutter vil du sandsynligvis mærke forkølelsessymptomerne aftage en smule, og når du er færdig, kan du holde fri resten af dagen med mere overskud og god samvittighed.

God fornøjelse!

Note 1: Det er af gode grunde ekstremt kompliceret, at udfører etisk forsvarlige og ordentligt kontrollerede forsøg hos mennesker, når det kommer til undersøgelser af motion som modgift mod virusinfektioner har jeg derfor også inkluderet resultater fra rottestudier.

Note 2: Jeg har bevidst valgt i dette indlæg ikke at skelne mellem influenza og forkølelsesvira, og har ignoreret bakterieinfektioner. Denne forskel er vigtig hvis man ønsker at sammenligne specifikke forskningsresultater – men gennemgående er konklusionen ensidig: Upåagtet af infektionstypen er der intet der taler for inaktivitet. Så hvis din chef vrænger på næsen når du tager en kort løbetur på en sygedag, har du forhåbentlig nu et fagligt godt argument for at holde dig aktiv.

Kilder:

Fysiologien bag: Hvorfor motion potentielt kan afhjælpe forkølelsessymptomer og forkorte sygdomsforløbet:

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2803113/

ingen forværring af sygdomssymptomer eller varighed hos fysisk aktive mænd ved motionstræning efter infektion med samme influenza virus (Rhinovirus):

https://insights.ovid.com/pubmed?pmid=9813869

reduktion af sygedage og sygdomssymptomer gennem motion hos fysisk aktive kvinder

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16444091

færre sygedage hos fysisk aktive

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21041243

færre sygedage hos fysisk aktive (review)

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26077724

forkølelsessæsonen er på sit højeste i starten af året, info fra SSI:

https://www.ssi.dk/Smitteberedskab/Om%20overvaagning/Overvaagning%20af%20influenza.aspx

Skrevet af: Mikkel Emil Iwanoff Kolind

sidst opdateret: 02-02-2018