Stress udnævnt til stor folkesygdom

Stress er et stort og stigende problem i hele verden. Verdenssundhedsorganisationen WHO forudser, at stress sammen med depression vil blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. I Danmark nærmer stress sig samme problemniveau som depression, og stress er udnævnt til at være en ny, stor folkesygdom.

En række danske læger specialiserer sig i stressforskning og stressbehandling, og der er oprettet specielle stresscentre på landets sygehusafdelinger. For tiden har medierne et stort fokus på området, og samtidig bliver der skrevet mange bøger om emnet.

Men trods opmærksomheden, er det svært at sige noget præcist om udbredelsen og graden af stress blandt danskerne. Der foreligger mange små undersøgelser, som forsøger at belyse graden af stress i mindre grupper, men på nuværende tidspunkt fremgår der desværre ikke nyere nationale undersøgelser eller retningslinjer for, hvordan man skal forholde sig til problemstilingen på et mere generelt plan.

 

Hvad er stress for en størrelse?

Ifølge ICD – 10 systemet (International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems) tilhører stressgruppen F40-49. Gruppen beskrives således: nervøse –  og stressrelaterede tilstande heri psykisk betingede legemlige symptomer. Det er samme gruppe som depression, angst og fobier.

Stress findes i kategorien psykosomatiske sygdomme, hvilket betyder, at symptomerne viser sig både psykisk og fysisk. Men når vi skal belyse stress, er det vigtigt at skelne mellem positiv og negativ stress.

Positiv stress er en tilstand der er kortvarig, hvilket ofte optræder, når du er i en situation, der kræver særlig meget opmærksomhed. Det medfører, at du er i stand til at klare situationen og er beredt. Det kan være praktisk i forbindelse med en vigtig opgave eller i en social kontekst, og i særdeleshed i en livsnødvendig og farlig situation.

Negativ stress er en tilstand, der er længerevarende, hvilket skyldes længere tids psykisk belastning. Du kan føle, at du ikke lever op til forventningerne, der bliver stillet. Ofte er du tilbøjelig til at ignorere de første symptomer:

  • Dårligt humør
  • Irritabilitet
  • Koncentrationsbesvær
  • Uregelmæssig søvn
  • Træthed

Den negative stress opleves i stigende grad over alt i samfundet. I skoler og institutioner for børn og unge, på arbejdspladsen, i trafikken og sågar i hjemmet. Eksperterne er alle enige om, at en væsentlig årsag skal findes i et stadigt højere krav om tempo og effektivisering. Derfor er det vigtigt, at hver enkelt overvejer hvilke muligheder man har for at bekæmpe stress i sin egen livssituation. Vi har udarbejdet 10 gode råd som du kan læse her.

 

Koges stress ned til tal, ved vi følgende:

  • Hver dag er 35.000 danskere sygemeldt pga. et psykisk dårligt arbejdsmiljø. Det kan resultere i stress, depression, udbrændthed og psykosomatiske symptomer.
  • Hver dag oplever 430.000 danskere, svarende til 10-12 % symptomer på alvorlig stress.
  • I 2010 blev det belyst, at ca. 12 % af danskere på 15 år og over oplevede nervøsitet eller stress, svarende til 500.000 personer.
  • 250.000-300.000 danskere lider af alvorlig stress.
  • 500.000 danskere føler sig udbrændt på jobbet pga. stress.
  • 1400 danskere dør hvert år grundet stress på arbejde.
  • 30.000 hospitalsindlæggelser om året pga. stress.
  • Hver femte der bliver syg af stress risikerer at miste sit job.
  • 56% af alle ledige oplever ledighedsstress.
  • 3000 personer hver år bliver førtidspensioneret grundet stress.
  • Ubehandlet stress forårsager over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser.

Det er tankevækkende og bekymrende store tal, som har store konsekvenser for individet, familien, virksomhederne og samfundet. Udfordringerne vokser, og der er brug for en indsats der involverer hele Danmark –  Forebyg Arbejdsskader har udviklet trivselspakken, der forsøger at imødekomme udfordringerne, som stress medfører. (se her).

Har du stress? 

Har du stress, og er du ikke i stand til at håndtere den, så kan stress udvikle sig til angst og depression. Fysisk kan stress medføre hjerteproblemer, hovedpine, ondt i maven mm. Derfor er det vigtigt, at man gennem sygdomserkendelsen får lavet en handleplan, der kan hjælpe med at ændre livsstilen, der har ført til stress. Her kan mulig terapeutisk hjælp også være en del af behandlingen.

Du kan finde alle Forebyg Arbejdsskaders sundhedspakker her:

 

Referencer

 

Skrevet af Sten Thiim Hansen

  1. 15/01-2018

 

Stop stress – 10 gode råd

Forebyg Arbejdsskaders 10 bedste råd til at forebygge og reducere stress.

Når du er stresset, arbejder din hjerne hurtigere. Den er fokuseret på at løse stresssituationen. Tankerne summer rundt i dit hoved. Det er vigtigt, at du lærer at tage kontrollen over stress.

Her er Forebyg Arbejdsskader/ vores 10 bedste råd til at forebygge og reducere stress.

Selverkendelse
Selv Supermand har brug for energiopladning ved solens varme stråler, så hvorfor skulle du ikke også have det? Du skal acceptere, at det er okay at føle sig stresset, mangle overskud, være ked af det, være sur osv. MEN, presser du tankerne og følelserne længere ned i ”livets rygsæk” og ufortrødent forsætter din færd i livet, så bliver du straffet senere, uanset hvem du er.

Skab et overblik
Lav et skema over din uge, og find ud af, hvad din tid bliver brugt på. Du bliver med stor sandsynlighed først bevidst om, hvor meget du ”skal” nå i løbet af en uge, når du visuelt kan se, hvad du bruger din tid på.

Prioriter din tid både arbejdsmæssigt og privat
De fleste af os har mere, vi vil og skal, end vi kan nå. Spørg dig selv, hvad der betyder noget for dig, og hvem du gerne vil bruge din tid sammen med? Det kan være svært at sige nej til andre, når de spørger, om du kan hjælpe, eller vil deltage i en begivenhed, men stop op, mærk efter, og hjælp dig selv, før du hjælper andre.

Egen omsorg
Mange mennesker er dårligere til at passe på sig selv, end de er til at tage vare på familie og arbejde. Hvad giver dig energi? Mærk efter og brug tid på det, gerne flere gange i ugen!

Fysisk aktivitet
Når du er fysisk aktiv, reducerer du dine stresshormoner. Det kan være hårdt at finde overskud til fysisk aktivitet, når der er mange bolde i luften, men prioriter og træn evt. med en god veninde/ven. I fællesskab kan I holde hinanden op på træningen. Husk, at træningen ikke skal være hård, men af moderat intensitet – Du skal kunne slappe af mentalt.

Mental afslapning
Bevæg dig ud i naturen. ”Naturens helbredende kræfter” er flere gange blevet belyst gennem videnskabelige undersøgelser. I 2016 udkom et større litteraturstudie, der samler op på videnskabens undersøgelser psykiske problemstillinger, og konklusion er tydelig: Naturen har en ”helbredende effekt”.

Få styr på din søvn – skriv alt ned
Sover du nok? Det er individuelt, hvor meget søvn du har brug for, men stress øger behovet for hvile. Tag små ”powernaps” i løbet af dagen og gerne med benene oppe. 5-10 minutter er nok. Har du svært ved at finde ro for tankemylder, så skriv alt ned. Din hjerne skal ikke være en opslagstavle, kalender, huskeliste mm.

Dagsorden for i morgen
Brug de sidste 15 minutter af din arbejdsdag på at lave en dagsorden for opgaver i morgen. Det gør det nemmere for dig at slippe af med tankemyldret relateret til arbejde og tanken ”i morgen skal jeg huske at…” forsvinder forhåbentlig. Du kan muligvis ikke nå alt, så prioriter det vigtigste først.

”Pyt”
Se om du kan indtage helikopter-perspektivet på din situation, og find herefter ud af, hvad du kan påvirke, og hvad du ikke kan påvirke. Her er ordet ”PYT” et godt ord at minde dig selv om, for hvis du ikke kan påvirke din situation handler det om at rette fokus på noget andet.

Et langt og sundt liv
Du får forhåbentlig et langt og godt liv arbejdsmæssigt som privat. Derfor skal du have balance i alle områder i dit liv. Et negativt område kan påvirke og skubbe negativt til den samlede balance.

Du kan hente alle rådene her: Forebyg Arbejdsskaders 10 bedste råd til at forebygge og reducere stress.

Forebyg Arbejdsskader arbejder aktivt på at øge trivslen hos de danske medarbejdere, se vores trivselpakke her

Kilder:

  • Rapport: Natur og grønne områder forebygger stress af Karsten Hansen & Thomas Nielsen, 2015.
  • BRAGG, R., ATKINS, G. 2016. A review of nature-based interventions for mental health care. Natural England Commissioned Reports, Number204.

Hjemmeside:

http://www.sind.dk/stress

http://www.stressforeningen.dk/stress-og-statisti

Skrevet af Sten Thiim Hansen

d. 05/01-2018