Stress udnævnt til stor folkesygdom

Stress er et stort og stigende problem i hele verden. Verdenssundhedsorganisationen WHO forudser, at stress sammen med depression vil blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. I Danmark nærmer stress sig samme problemniveau som depression, og stress er udnævnt til at være en ny, stor folkesygdom.

En række danske læger specialiserer sig i stressforskning og stressbehandling, og der er oprettet specielle stresscentre på landets sygehusafdelinger. For tiden har medierne et stort fokus på området, og samtidig bliver der skrevet mange bøger om emnet.

Men trods opmærksomheden, er det svært at sige noget præcist om udbredelsen og graden af stress blandt danskerne. Der foreligger mange små undersøgelser, som forsøger at belyse graden af stress i mindre grupper, men på nuværende tidspunkt fremgår der desværre ikke nyere nationale undersøgelser eller retningslinjer for, hvordan man skal forholde sig til problemstilingen på et mere generelt plan.

 

Hvad er stress for en størrelse?

Ifølge ICD – 10 systemet (International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems) tilhører stressgruppen F40-49. Gruppen beskrives således: nervøse –  og stressrelaterede tilstande heri psykisk betingede legemlige symptomer. Det er samme gruppe som depression, angst og fobier.

Stress findes i kategorien psykosomatiske sygdomme, hvilket betyder, at symptomerne viser sig både psykisk og fysisk. Men når vi skal belyse stress, er det vigtigt at skelne mellem positiv og negativ stress.

Positiv stress er en tilstand der er kortvarig, hvilket ofte optræder, når du er i en situation, der kræver særlig meget opmærksomhed. Det medfører, at du er i stand til at klare situationen og er beredt. Det kan være praktisk i forbindelse med en vigtig opgave eller i en social kontekst, og i særdeleshed i en livsnødvendig og farlig situation.

Negativ stress er en tilstand, der er længerevarende, hvilket skyldes længere tids psykisk belastning. Du kan føle, at du ikke lever op til forventningerne, der bliver stillet. Ofte er du tilbøjelig til at ignorere de første symptomer:

  • Dårligt humør
  • Irritabilitet
  • Koncentrationsbesvær
  • Uregelmæssig søvn
  • Træthed

Den negative stress opleves i stigende grad over alt i samfundet. I skoler og institutioner for børn og unge, på arbejdspladsen, i trafikken og sågar i hjemmet. Eksperterne er alle enige om, at en væsentlig årsag skal findes i et stadigt højere krav om tempo og effektivisering. Derfor er det vigtigt, at hver enkelt overvejer hvilke muligheder man har for at bekæmpe stress i sin egen livssituation. Vi har udarbejdet 10 gode råd som du kan læse her.

 

Koges stress ned til tal, ved vi følgende:

  • Hver dag er 35.000 danskere sygemeldt pga. et psykisk dårligt arbejdsmiljø. Det kan resultere i stress, depression, udbrændthed og psykosomatiske symptomer.
  • Hver dag oplever 430.000 danskere, svarende til 10-12 % symptomer på alvorlig stress.
  • I 2010 blev det belyst, at ca. 12 % af danskere på 15 år og over oplevede nervøsitet eller stress, svarende til 500.000 personer.
  • 250.000-300.000 danskere lider af alvorlig stress.
  • 500.000 danskere føler sig udbrændt på jobbet pga. stress.
  • 1400 danskere dør hvert år grundet stress på arbejde.
  • 30.000 hospitalsindlæggelser om året pga. stress.
  • Hver femte der bliver syg af stress risikerer at miste sit job.
  • 56% af alle ledige oplever ledighedsstress.
  • 3000 personer hver år bliver førtidspensioneret grundet stress.
  • Ubehandlet stress forårsager over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser.

Det er tankevækkende og bekymrende store tal, som har store konsekvenser for individet, familien, virksomhederne og samfundet. Udfordringerne vokser, og der er brug for en indsats der involverer hele Danmark –  Forebyg Arbejdsskader har udviklet trivselspakken, der forsøger at imødekomme udfordringerne, som stress medfører. (se her).

Har du stress? 

Har du stress, og er du ikke i stand til at håndtere den, så kan stress udvikle sig til angst og depression. Fysisk kan stress medføre hjerteproblemer, hovedpine, ondt i maven mm. Derfor er det vigtigt, at man gennem sygdomserkendelsen får lavet en handleplan, der kan hjælpe med at ændre livsstilen, der har ført til stress. Her kan mulig terapeutisk hjælp også være en del af behandlingen.

Du kan finde alle Forebyg Arbejdsskaders sundhedspakker her:

 

Referencer

 

Skrevet af Sten Thiim Hansen

  1. 15/01-2018

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *